sejlsport

Sejlklubben Egensedybet er en lille sejlklub i det nordvestlige hjørne af Odense fjord, ca. 5 km fra Otterup.

Men klubbens størrelse er ikke lighedstegn med en klub uden aktiviteter og ambitioner, eller for den sags skyld med et sportslig niveau, der ikke kan konkurrere med de lagt større klubber, der findes rundt om på fyn.

En af klubbens meget aktive og markante profiler Jens Johansen, der i mange år har været med til at tegne og repræsentere klubben, såvel indad- som udadtil. Bl.a. har han gennem flere år været træner for optimist og kølbådsjuniorer. Og har i perioder også deltaget på ledelsesplan i klubben.

Udadtil er han en af klubbens meget aktive og dygtige kapsejlere, og deltager i mange kapsejladsstævner rundt om i landet.

Lørdag den 4. september deltog han i STIFTEN CUP, der hvert efterår afholdes i Fåborg.

Det er en distance kapsejlads på 27 sømil, og er en af de mere betydningsfulde kapsejladser om efteråret, bl.a. på grund af at der sejles om meget flotte præmier. Hvorfor den tiltrækker mange af de allerbedste sejlere.

Ved dette års STIFTEN CUP deltog 87 kapsejladsbåde, med besætninger fra 3 til 10-12 M/K'ere. Vinderen af kapsejladsen blev Jens Johansen i sin BB 10 meter 'Freya', foran en af OURE Idrætshøjskoles DS-Matchracere.

Førstepræmien var på ikke mindre end 20.000,- kroner, nemlig et gavekort på netop dette beløb, til et af Danmarks førende sejllofter 'Elvström sails' i Aabenraa.

Sejlklubben Egensedybet ønsker Jens Johansen tillykke med sejren.

At sejren ikke var tilfældigt, beviste han ved efter sejren at sejle tilbage til Odense Fjord, i løbet af natten, for søndag at deltage i en kapsejlads for sejlklubberne i Odense Fjord, med 32 deltagende både, der havde start og mål ved klintebjerg, og som han også vandt.

I DS SejlerNyt nr. 3-1993 læste de forskellige artikler omkring pigesejlads. Selv om det ikke er en nyskabelse, er der gennem de senere år sket en spændende udvikling inden for dette område.

Det kan være en af de mange tiltag, vores sport har brug for. Mange steder har klubberne problemer med at fastholde medlemstallene. Ofte er det kun den ene part i familien deltager i denne spændende og udfordrerne sport, og som måske derfor falder fra. Her er der så en mulighed, for at vi ikke bare fratager mændene dette 'argument', for at stoppe med at sejle, men måske endda også kan få flere ind i sporten, ved at hele familien bliver aktiv.

Som junior/senior leder, gennem flere år for kølbådsafdeling i en mindre klub, har jeg har et par oplevelser i denne forbindelse. Inden sæsonen '92 var der 1-2 piger, der kunne tænke sig at lave et egentlig pigehold. Inden længe havde ideen bredt sig, og vi fik oprettet ikke mindre end 2 pigehold, endda med flere på venteliste.

For at gøre det helt perfekt, var jeg derfor på jagt efter kvindelige trænere til disse hold, således at træningen kunne foregå helt på deres egne præmisser, som det jo så fint hedder.

Her stødte jeg imidlertid på nogle problemer, dels er der desværre endnu ikke så mange piger som mænd der sejler. Dette gør naturligvis at 'udbudet' af potentielle trænerkandidater begrænses. Det næste problem var at når der var fundet frem til virkelig dygtige pigesejlere, vi fuldt ud havde tillid til, og som mindst var på niveau med de krav, vi også stiller til mandlige trænere, ja så var den gennemgående reaktion, at de ganske vist var meget taknemlige over at fået tilbudet, men at de ikke mente at de var godt nok kvalificerede. Dette er dog ikke kun et 'problem' med pigetrænere, det høres næsten lige så tit fra de mandlige trænerkandidater, hvis foretrukne argument dog normalt manglende tid.

Da jeg selv ikke længere kunne sejle som junior i klubben, kom jeg lidt hurtigt ind i trænerarbejdet, jeg nåede ikke at tænke nævneværdigt over det, inden jeg accepterede at træne et kølbådshold. Senere begyndte jeg selvfølgelig også at overveje, om jeg nu også havde de kvalifikationer, der skal til for at blive træner. Imidlertid er jeg nu glad for, at jeg ikke fik lov at overveje dette mere grundigt, da det har givet mig en masse oplevelser og erfaring.

Hvis du får tilbudet fra din eller en anden klub, om at virke som træner/instruktør, bør du derfor overveje meget grundigt om det ikke vil en spændende opgave, der vil gave ikke både dine elever og klubben, men sandelig også dig selv. Du kan være sikker på de folk, der beder dig om dette, ikke sætter dig på en opgave, de på forhånd mener du ikke kan klare. Du starter med at undervise elever, der rent 'fagligt' mangler en del i at nå dit 'niveau'. Så du vil derfor hele tiden være foran eleverne rent fagligt, og du vil med garanti vokse med opgaven, hvis du tager arbejder blot lidt alvorligt.

Du skal ikke være den perfekte sejler, inden du starter på et trænerjob. Da jeg startede som træner, havde jeg i 6-8 år deltaget i klubbens træning som junior, men jeg følte at der var mange punkter, hvor jeg stadig manglede meget, f.eks. omkring spilersejlads.
br> Alle de gode ting, jeg havde lært gennem min juniortid, ville jeg også lære mine elever. Men derudover skulle mine elever lære alt det, jeg følte jeg manglede. Det kunne jeg kun gøre ved først selv at finde ud af disse ting. Det gav aldrig nogle problemer, der var ikke nogle tidspunkter, hvor jeg følte at jeg 'var løbet tør', for samtidig med at mine elever udviklede sig, lærte jeg selv en masse ting. Og det selvom jeg havde nogle af eleverne på det samme hold, gennem flere år. Jeg har indtil nu været træner i 6-8 år, i alt fra optimistjolle til kølbåd, og er virkelig glad for de oplevelser det har givet mig.

Jeg kan derfor kun opfordre til, at tage imod de tilbud, du måtte få om at blive træner. Eller endnu bedre, hvis du er interesseret, henvend dig selv til en klub, da vi ikke altid selv leder de rigtige steder. Det er virkelig en inspirerende oplevelse, du vil kunne glæde dig over bagefter.

Og ikke mindst til jer pigesejlere, kom frem og vær med til at gøre andre til bedre sejlere, og ikke mindst også dig selv. Og få den vej igennem, flere af jeres medsøstre, til at deltage i sporten, der vil meget hurtigt kunne brede sig en langt større interesse for det, i overhovedet tør drømme om.