En tur der gik galt
|
|
|
| Her en lille historie om Egensedybets H-Båd Baronessen, som jeg har fundet i mine gemmer, en tur der meget vel kunne være blevet: "Baronessens sidste vals". |
|
En aften i efteråret 1997. Ja så skete det, Baronessen den gamle grønne dame, gav op i går. Allerede for flere år siden snakkede vi om at den gamle dame, burde have en helt ny rig. Vi snakkede for sjov om at arrangere et 'lille uheld' - det er jo hvad der sker en gang imellem, så vi kunne få nogen til give hende en helt ny overdel. Ja i går skete det, det var bare ikke ligesom... øh... arrangeret. John og mig var ude og sejle, det blæste... friskt... vinden var i nord, og vi havde fint slæk på skøderne, ikke for plat ikke forspids. Altså det PERFEKTE spilerben. Jeg mener stadig det var det perfekte spilerben, måske båden og ikke mindst masten skulle have været en anden. Det gik også meget godt, den gamle dame fløj ad sted, vi havde lige passeret bøje 6, vi var i perfekt plan ned ad en sø og alt i perfekt balance. Pludselig ... Mastetopbeslaget hvor hækstaget jo er fastgjort, ligesom øh ... knækkede der hvor Windex'en sidder - ja på nuværende tidspunkt er den gramatiske korrekte bøjning nok sad. Da der ikke længere var noget der trak bagud i mastetoppen, valgte masten nu lige pludselig at lave masse hurtige og uvante bevægelser, helt kåd over sin netop vundne frihed, men men men ... desværre var hun ikke helt i stand til at styre det. Ca. 1 meter over dæk, midt mellem bom og spilerstage, fandt hun hurtigt mastens svageste punkt, hvorefter den sagde til sig selv "Jeg deler mig ... knæk ... gør vi", og det gjorde den så. Hele masten forsvandt derefter fremover, og ud til siden. Vi kiggede derefter lidt på hinanden, og jeg bad John om at smide 'hele l.....' ud, men det ville han ikke. Så i stedet kastede vi ankeret ud, bjærgede sejlene et for et, eller hvad der var tilbage, og fik hevet alle stumperne af masten op på dækket. Motoren, viste sig til stor overraskelse at virke, så vi kunne da heldigvis komme i havn igen, hvor der til vores store tilfredshed ikke var et øje. Så det var nok Baronessens sidste sejltur, i hvert fald for resten af sæsonen. |
|
John skrev i logbogen efter turen: Utroligt hvad man kan nå at lære på en sæson i sejlerskolen !!!
|