Sådan startede det hele
|
|
|
|
En forårsaften tilbage i 1978 var mine forældre på besøg ved nogle venner, her var den lokale smed Henrik Nevers med. Han fortalte at han skulle være optimisttræner den kommede sæson i den lokale sejlklub, som hedder Egensedybet. Min far fortalte så ham, at jeg havde snakket om at jeg kunne tænke mig og sejle optimist - tænk sig det viste jeg slet ikke selv. De aftalte at jeg skulle dukke op den følgende lørdag ude i klubben, for da startede sæsonen. Nå, jeg måtte jo hellere cykle ud og se hvad det nu var for noget, jeg så godt kunne tænke mig... Vi startede en hel flok nye optimister, og efter et par gange i klubben askeladejolle, fik vi lov at komme over i de små optimistjoller (de er nu ikke så små endda, når man starter som ny forskræmt junior. Så det med optimismen, var ikke lige udpræget hver gang). En af de første gange hvor vi var ude i optimisterne alene, lå træneren i en optimistjolle lige ved siden af mig, og så sagde han til mig "nu sejler jeg fra dig". Det lød mest af alt som en trudsel for mig, så jeg sad et stykke dybt koncentreret i min jolle og sejlede så godt jeg nu kunne, og da jeg kort efter vendte mig om, for at se efter ham - så var han allerede flere bådslængder bagud... ...så vidste jeg at jeg skulle sejle!!! Året efter købte jeg min første optimistjolle, og kom over på racingteamet. Første gang jeg var uden for klubben til stævne var som B-optimist, hvor jeg blev nummer 2 i den første sejlads, på første kryds en overgang nummer et, så jeg slækkede lidt ud på sejlet, i en blanding af forskrækkelse og forundring, over at jeg faktisk var forrest. |
||||
|
